Fang fortællingen
Fang fortællingen

Fang Fortællingen

11.10.17
10 biblioteker går sammen om at skabe lyst til skønlitteratur blandt børn. Det hele begynder i Herlev, med udstillingen Heltemod & Hamskiftere skabt over bogen Vikingesagn af Josefine Ottesen. Udstillingen åbner 14. oktober på Herlev Bibliotek.

Gå ind i historier, du elsker, og fang nye fortællinger på din vej - det er grundtanken i det nationale samarbejdsprojekt Fang Fortællingen.

Fang Fortællingen sætter den gode historie i centrum i børnebiblioteket og det kommer borgere i hele landet til at mærke de kommende år. Projektet Fang Fortællingen, som er forankret i Gentofte Centralbibliotek, vil sætte nye standarder for biblioteksformidlingen og for samarbejdet mellem biblioteker i hele landet.

Projektets kerne er fysiske udstillinger, der åbner fortællingerne op, så man kan gå på opdagelse i litterære verdner - med klassen, børnehaven og familien. Alle udstillinger tager afsæt i danske børneklassikere af betydelige forfattere. Tanken er at; "Den litterære udstillingsform kan åbne litteraturen op, så den appellerer bredere, også til de børn, der ikke er stærke læsere. Biblioteket har et ansvar for også at nå de målgrupper, der ikke automatisk åbner en bog. Fang Fortællingen taler til sanserne, gør børn nysgerrige og skaber fælles oplevelser. " siger Gentofte Centralbiblioteks leder, Thomas Angermann.

På Herlev Bibliotek er det bogen Vikingesagn, der genfortæller nogle af de bedste vikingesagn fra Danmarks Oldtid, skrevet af Josefine Ottesen, der bliver til en udstilling. Udstillingen på Herlev Bibliotek er udviklet i samarbejde med udstillingsarkitekt Kasper Lyngeborg fra tegnestuen Kronværk og får titlen Heltemod & Hamskiftere. Udstillingen vises frem til 30. december. 2017, hvor efter den i en årrække vil flytte videre til andre biblioteket rundt om i landet.

Biblioteksstruktur er grundlaget for det nationale samarbejdsprojekt Fang Fortællingen

Fang Fortællingen får det bedste ud af den infrastruktur, der forbinder landets biblioteker: 10 kommuner skaber udstillingerne i samarbejde med kunstnere og arkitekter, og efterfølgende kan udstillingerne rejse fra kommune til kommune.

Projektet har også modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Tine Vind, Enhedschef for Biblioteker i Slots- og Kulturstyrelsen, siger:

"Et projekt som Fang Fortællingen er et godt eksempel på, hvordan bibliotekerne kan være med til at præsentere fantasifulde og nyskabende børnekulturelle oplevelser. Der er vigtigt, at folkebibliotekernes tilbud er for alle, og projektet har netop fokus på at gøre fortællingen og den litterære verden levende og tilgængelig for alle børn – uanset læseevner.  Samtidig er det glædeligt, at udstillingerne skal turnere rundt mellem landets biblioteker, så flest mulige børn får glæde af dem."

Nordea-fonden vil gerne bidrage til, at flere børn får gode oplevelser og møder med kulturen i deres nærmiljø – i dette tilfælde det lokale bibliotek.

"Flere børn skal møde de gode fortællinger og børnebøger, som en naturlig del af hverdagen. Fang Fortællingen giver børnene nye kulturoplevelser på en nærværende måde, der gør dem mere nysgerrige og stimulerer deres interesse. Vi er glade for, at så mange biblioteker vil være med, og at børn i hele landet kan få glæde af projektet, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv."

Samarbejdspartnere

Gentofte Centralbibliotek har projektledelsen og står for den overordnede koordinering. De deltagende biblioteker er Guldborgsund, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herning, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Aalborg, Kolding og Gentofte. I øvrigt er der samarbejde med en række forlag, forfattere, illustratorer og udstillingsdesignere.

Fortællingerne

De ti fortællinger, der er udgangspunkt for udstillingerne, er bl.a. valgt ud fra et samlet hensyn til spredning på målgrupper fra to til seksten år samt variation i tematikker.

    • Tillykke Hr. Struganoff af Kim Fupz Aakeson, illustrator Siri Melchior
    • Monster-bøgerne af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir, illustrator Áslaug Jónsdóttir
    • Min mormors gebis af Jakob Martin Strid
    • Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen
    • Vikingesagn af Josefine Ottesen, illustrator Sune Elskær (+ Frølich 1853)
    • Nord af Camilla Hübbe, illustrator Rasmus Meisler (endnu ikke udkommet)
    • Mørkebarnet af Cecilie Eken, illustrator Malene Reynolds Laugesen
    • Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard
    • Kaskelotternes sang af Bent Haller, illustrator Lea Leten
    • Garmanns hemmelighed af Stian Hole

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden.

Mere information om Fang Fortællingen

Sandra Paldrup, projektleder, Herlev/ Gentofte Centralbibliotek sap@herlevbibliotek.dk 4452 5713
Thomas Angermann, Leder, Gentofte Centralbibliotek than@gentofte.dk, 2424 1658

SLK           Nordea         Fang fortællingen

Materialer
  • Billedbog

Til lykke, hr. Struganoff (Ill. Siri Melchior)

Billedbog. Hr. Struganoff har fødselsdag og det må fejres med en kæmpe kage. Så han starter med 1 lagkage efterfulgt af 2 jordbæris, herefter 3 wienerbasser og så videre op til 10 tal
Læs mere
  • Billedbog

Til lykke, hr. Struganoff (Ill. Siri ...

  • Billedbog

Min mormors gebis

Billedbog. Humoristiske børnerim om mormors gebis, medisterminister Fister, norske nudister og meget mere
Læs mere
  • Billedbog

Min mormors gebis

  • Bog

Dødens terning

Fantasy. Filip vender endnu en gang tilbage til Helvede. Denne gang for at hjælpe Døden, der har fået stjålet terningen der tildeler de dødelige deres leveår
Læs mere
  • Bog

Dødens terning

  • Bog

Djævelens lærling

Fantasy. Dydsmønsteret Filip på 13 bliver ved en fejltagelse hentet til Helvede, hvor han skal i lære som den syge Lucifers efterfølger. Men Fanden begynder hurtigt at tvivle på, at det vil lykkes at få en djævel ud af drengen
Læs mere
  • Bog

Djævelens lærling

  • Bog

Vikingesagn : de 20 allerbedste fortællinger fra Danmarks oldtid

Gendigtning af 20 kendte, danske vikingesagn fyldt med krigslist, kampe, konger og kærlighed
Læs mere
  • Bog

Vikingesagn : de 20 allerbedste fortæ...

  • Billedbog

Mørkebarnet

(2007)
Billedbog. På vers fortælles historien om to piger, der bor i samme have, men far og mor kan kun lide det lyse barn. Det mørke må blive udenfor
Læs mere
  • Billedbog

Mørkebarnet

(2007)
Ole Lund Kirkegaard: Lille Virgil
  • Bog

Lille Virgil

Lille Virgil, der bor i et hønsehus, laver mange skarnsstreger sammen med Oskar og Carl Emil
Læs mere
  • Bog

Lille Virgil

  • Bog

Kaskelotternes sang (Ill. Lea Letén)

Af Bent Haller (2016)
Hvalungen Tangøjes fortælling om livet i det store hav, da han bliver væk fra sin flok. En historie om kampen for at overleve, men også om forurening af havet, som gør det svært for hvalerne at leve
Læs mere
  • Bog

Kaskelotternes sang (Ill. Lea Letén)

Af Bent Haller (2016)
  • Billedbog

Garmanns hemmelighed

Af Stian Hole (2010)
Billedbog. Garmann og Johanne finder et hemmeligt sted med rester af (måske) et rumskib. Sammen udforsker de rummet, samhørigheden, hemmeligheder - og også lidt kærligheden
Læs mere
  • Billedbog

Garmanns hemmelighed

Af Stian Hole (2010)