Få jordforbindelse

Mærk dig selv og jorden gennem fod-meditation, højtlæsning og barfods-sansebane
Date
15 maj 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Danmark

Vores fødder er vores rødder. Gennem dem kan vi opnå indre ro og en tættere forbindelse til naturen.

Det mener skønlitterær forfatter Nanna Goul og psykolog Anita Abel Hansen, der guider os til at opnå mere jordforbindelse.

Nanna Goul har gennem sit forfatterskab beskæftiget sig med vores forbindelse til naturen, blandt andet i sin seneste roman ”Heksens alfabet”. Hendes kommende digtsamling kredser også om temaet, og den vil hun også læse op af. 

Psykolog Anita Abel Hansen arbejder rigtig meget med natur, nærvær, stilhed og bevægelse – og benytter sig blandt andet af grounding-øvelser og meditation med fokus på fødderne. 

Forfatteren og psykologen vil i samtale med formidler Kirstine Dalsgaard Larsen undersøge, hvad det gør ved os, når vi vender opmærksomheden mod vores fødder og ikke mindst jorden under den.

Endelig skal vi prøve det hele af i praksis med guidet meditation og en gåtur på vores sansebane, der er inspireret af blandt andet Klovtoft Barfodspark.

Husk billet.