For skoler

Lær biblioteket at kende med Bibliobitterne

Vi inviterer alle 3. klasser til en Augmented Reality-oplevelse i biblioteket

Af Alberte Jeberg Kjær

Med appen "Bibliobitterne" kommer eleverne på skattejagt rundt i biblioteket, når de skal hjælpe med at finde bibliobitterne og løse opgaver for dem.  

Som det allerførste møder eleverne bibliobitterne i den tilhørende historie af den populære forfatter Thomas Brunstrøm, som klassen på video allerede hjemmefra kan se Brunstrøm læse højt (eller selv læse højt).

Herefter kommer klassen på biblioteket, hvor de i grupper skal finde ud af, hvor Bibliobitterne gemmer sig. De introduceres altså gennem den sjove app til forskellige genrer og områder i biblioteket ved på egen hånd at bevæge sig rundt i jagten på bibliobitterne.
 

Klassetrin 

3. klasse 
 

Fag 

Forløbet er relevant for alle fag, hvor biblioteksbesøg kan indgå som en del af undervisningen
 

Tid 

Forløbet varer cirka 90 min. og kan evt. kombineres med oprettelse af lånerkort og lån af bøger
 

Hvornår 

Fra uge 2. Tirsdage og torsdage på Biblioteket Kilden
 

Booking 

Kontakt os på mailadressen skoler@herlevbibliotek.dk, hvis du vil høre mere og eventuelt booke et forløb.