Byg og kod en LEGO-robot
Eleverne får mulighed for at udforske, bygge og kode – og derigennem at få ny viden inden for naturvidenskab, mens de leger.
Af Anna Cecilie Bjørklund
Vi bygger robotter af Lego WeDo 2.0, som er et Lego Education produkt, som har fokus på hands-on læring. Eleverne bliver introduceret til blokprogrammering som giver dem en smagsprøve på, hvordan kode fungerer. De lærer især, at teknologi kun gør det, som vi selv har kodet det til.
Eleverne arbejder i grupper af to og skiftes til at være henholdsvis klodsfinder og klodsbygger. Sammen programmerer de deres robot, så den kan bevæge sig.
Forløbet tager udgangspunkt i, hvordan teknologi kan hjælpe ingeniører og videnskabsfolk i deres arbejde. Derfor skal eleverne bygge et udforskningskøretøj af Lego som programmeres til at hjælpe med forskellige opgaver. De skal også bygge en satellit af Lego som de skal programmere til at undgå meteorer. Det naturvidenskabelige fokus lægger op til snak om, hvordan videnskabsfolk får informationer fra ufremkommelige steder.
Klassetrin
2-3. klasse.
Fag
Natur/teknologi
Matematik
Tid
Forløbet varer cirka 90 minutter.
Hvornår
Januar og februar 2025.
Booking
Book på skoler@herlevbibliotek.dk