Vi anbefaler for børn

Møgmis-mor Sophie Souid anbefaler

Forfatteren bag kæmpehittet "Møgmis" fortæller om årets læseoplevelse

Af Zahra Ibrahim

Vi har haft den store fornøjelse at have besøg af Sophie Souid, forfatteren bag de fantastiske og meget populære bøger "Møgmis", "Spor", "Sol over Indre By" og mange flere.

I år har Sophie været en del af juryen bag kåringen af Årets Billedbog 2024 (mere om den senere!), og selvfølgelig benyttede vi lejligheden til at spørge hende, hvilken bog der har gjort særligt indtryk på hende i 2024. 

Hendes svar? "Ørn" af Jeppe Sandholt.
Sophie fortæller:

"Ørn, der både er tegnet og skrevet af Jeppe Sandholt, er en af de bedste og (bogstavelig talt) største læseoplevelser, jeg har haft i 2024. Det er en mursten – men man stryger lige igennem. Jeg grinede, græd og forelskede mig både i karaktererne og kunstneren. Læs den! Både hvis du er 8, 48 eller 88 år. Alle vil blive både underholdt og berørt af dette fantastiske værk."