Vi anbefaler for voksne

Kom og byt dit tøj!

Er du også træt af køb og smid væk-forbruget? Og vil du spare på klima- og pengekontoen?

Af Marianne Damm

Så kom til tøjbyttemarked hele uge 3, hvor vi dyrker den gode genbrugsstil!
Det foregår fra mandag den 13. januar til og med søndag den 19. januar i hele hovedbibliotekets åbningstid.

Tag med, hvad du kan undvære af helt, rent tøj til både børn og voksne, og haps det, du kan bruge.
 

Hvad bytter vi?

Vi bytter rent tøj i god stand til alle køn og aldre.
 

Hvordan bytter vi?

1. Gennemgå klædeskab og skuffer for tøj, som du ikke længere bruger.

2. Vask dit tøj, før du medbringer det. Vi tjekker, at alt tøjet er i god stand og klar til at blive byttet.

3. Tag, hvad du kan bruge af ”nyt” tøj.
 

Tøjbyttemarkedet er åbent for alle i hele uge 3 i bibliotekets betjente åbningstid. Du finder det i bibliotekets underetage.

Byttemarkedet er arrangeret af Repair Café Herlev i samarbejde med Herlev Bibliotek.