Det her er altså dejlig beroligende musik. Som den, yogalæreren bruger under meditative øvelser.

Den svensk-tyrkiske musiker Canberk Ulaş spiller på sin duduk, et armensk fløjteinstrument med en blød, dump lyd, der i dette tilfælde relaterer sig til flere musikgenrer – ambient, verdensmusik eller jazz. Her er lavmeldt brug af elektroniske virkemidler, hvilket kun forstærker indtrykket af en sense stemning.

Jeg ser naturbilleder for mig og forestiller mig, at musikken er god mod stress. Stemningen er lettere melankolsk, som den ofte er i mellemøstlig musik.

Til dig der ønsker fordybelse.

Jeg lytter normalt ikke til hiphop, men denne indspilning kan jeg godt lide.  Lupe Fiasco er en amerikansk rapper fra Chicago. Faderen er trommeslager, moderen kok, og familien har rejst verden rundt, hvilket har påvirket sønnen. 

Jeg hører tekster, der understøttes af jazz- og folkinspireret rytme og lyd, og det er (i min optik) kærkomment i en genre, der lukker sig meget om sig selv.

Rappen er omdrejningspunkt, men lytteoplevelsen er blødere og mere loungepræget end forventet, om end teksten er autentisk og rå. En overraskende god musikoplevelse.

Til den nysgerrige lytter.

Og nu til noget helt andet: Bratschen eller violaen, som den ofte bliver kaldt, ligner violinen til forveksling, men er fysisk større og dybere i klangen. 

Den britiske musiker Lionel Tertis (1876-1975) var som den første med til at gøre bratschen til et soloinstrument og har blandt andet fået en international violakonkurrence opkaldt efter sig. 

Som en hyldest til Tertis har den unge britiske bratschist Timothy Ridout udgivet en cd med værker skrevet eller omarbejdet til netop bratsch. En godt anmeldt cd, som det vil være svært at komme udenom, hvis man er interesseret i nye klassiske musikudgivelser.

Vi har købt “A Lionel Tertis celebration” på cd, men det er også muligt at lytte til den via Herlev Biblioteks digitale tilbud Naxos Music Library, søg på: ”Timothy Ridout”.