Vi anbefaler for voksne

Pingprisen 2024

De nominerede til årets Pingpris er afsløret, og du kan komme med til prisuddelingen

Af Pia Hansen

Tags

tegneserier litteraturpriser

Den 18. maj uddeles den store tegneseriepris Pingprisen. Prisen hylder hvert år de bedste danske tegneserier i en række forskellige kategorier.

Prisen er opkaldt efter Storm P's serie fra 1922 om Peter Vimmelskaft, der er ven med pingvinen Ping. Det var den første danske tegneserie, der nød en vis anseelese uden for landets grænser, og den er da også stadig skæg, med masser af lune og finurlig sproglig humor.

Prisen uddeles som sagt den 18. maj, og alle er velkomne, når tegneseriebranchen mødes til drinks i høje glas og masser af glade vindere. Billetten til 100 kroner købes på Pingprisens hjemmeside, hvor du også kan se alle de nominerede.

Du kan se en udstilling af nogle af de nominerede fra i år og fra 2023 på biblioteket.

 

Billede: Carsten Olsen / Pingprisen