Fang Fortællingen – Herlev læser højt
Fang Fortællingen er et højtlæsningsforløb og et herlevmesterskab i højtlæsning for kommunens 5. klasser
Herlev Biblioteks forløb Fang Fortællingen sætter fokus på læsning på en sjov og uhøjtidelig måde ved at skabe god stemning, interesse og prestige omkring det at læse og læse højt.
Gennem forløbet får elever i 5. klasse mulighed for at styrke deres kompetencer inden for områderne læsning, fremstilling og kommunikation. Herunder får de også viden om vurdering af tekster i relation til højtlæsning, kendskab til forskellige læse- og fremlæggelsesstrategirer og erfaring med at bruge virkemidler, der knytter sig til krop og stemme.
Forløbets mål
Eleverne opnår:
⇒ Kendskab til udvalgt forfatter og forfatterskab
⇒ Kendskab til kriterier, der gælder for en velegnet højtlæsningstekst, samt erfaring med udvælgelse af eget tekststykke til højtlæsning
⇒ Kendskab til højlæsningens virkemidler omkring krop, stemme og udtale
⇒ Erfaring med at udarbejde et læsemanuskript og at læse højt for andre
⇒ Erfaring med at vurdere egen og andres oplæsning
Klassetrin
Forløbet og mesterskabet er for alle 5. klasser i Herlev.
Fag
Dansk
Hvornår
Oktober-november
Booking
Som lærer i 5. klasse modtager du automatisk yderligere information om forløbet og deltagelse kort efter sommerferien.
Har du spørgsmål, så kontakt udvikler og projektkoordinator Sandra Paldrup på sap@herlevbibliotek.dk