Vi anbefaler for voksne

Film for 0 point – "Centaur"

Hver måned giver Filmstriben dig en udvalgt film, du kan streame uden at bruge point

Af Kirstine Dalsgaard Larsen

Alle brugere – også dig som er løbet tør for point – får hver måned mulighed for at se en ekstra, udvalgt film på bibliotekernes filmtjeneste Filmstriben.

I april kan du se den gribende, kirgisiske spillefilm "Centaur" for 0 point:

Manden, som kaldes Centaur, lever et simpelt liv med sin døve kone og lille søn i det landlige Kirgisistan, indtil han – med rette – bliver mistænkt for at stjæle en travhest. 

Centaur har nemlig en stor kærlighed til heste og tror på, at det kirgisiske folk om ikke direkte stammer fra det mytologiske væsen kentauren (halvt mand, halvt hest), så i hvert fald er dybt forbundne med heste. Derfor sniger han sig nogle gange ind til væddeløbsheste – og sætter dem fri. Den praksis falder ikke mindst egnens egentlige hestetyv for brystet og sammen med ordensmagten sættes en fælde for Centaur.

En bjergtagende og smuk skildring af en mand, som insisterer på at leve i pagt med naturen og nomadefolkets oprindelige traditioner.

I "Centaur" folder det kirgisiske landskab sig åndeløst smukt ud, og tilfører filmens historie en rørende poesi. 

Vi har fundet en stribe andre film på Filmstriben, hvor naturens bjergtagende billeder ligeledes er med til at løfte filmens fortælling: