Vi anbefaler for voksne

Englemagersken – og pigen med nålen

I den danske, Oscar-nominerede film "Pigen med nålen" overgår virkeligheden selv den værste fantasi. Lån bøgerne om Danmarks største seriemorder, inden du ser filmen

Af Gitte Bergendorff Høstbo

Uønskede børn har gennem historien været en kæmpe udfordring, især for kvinder, der blev gravide uden for ægteskabet. 
I den nye, danske storfilm "Pigen med nålen" møder vi fabriksarbejderen Karoline, der efter et mislykket forsøg på at foretage en illegal abort (med en nål) afleverer sit barn til plejemoderen Dagmar Overbye. 

Filmen bygger på skræmmende, historiske begivenheder: I årene 1913-1920 myrdede virkelighedens Dagmar Overbye mellem ni og 25 børn, hun foregav at ville tage i pleje eller bortadoptere til gode familier. 

Retssagen mod hende i 1920 førte til ændringer i samfundets syn på psykisk sygdom og børns sikkerhed, herunder lovgivning om tilsyn med plejebørn og mødrehjem.

På Herlev Bibliotek har vi flere bøger om Dagmar Overbye, jeg har her fundet de to bedste frem. Lån dem og få baggrundsviden, før du ser filmen!

 

Du kan også blive klogere på "Englemagersken fra Enghavevej" i artiklen og de to udsendelser her:

Fotos fra "Protokol over kvindefanger". Dagmar Overbye ses i midten.
Forbryderfoto af den faktiske Dagmar Overbye. Fotos af protokollen: Peter Wodskou Christensen.