Vi anbefaler for voksne

BLÆS i musikken – blæserkvintetten

Vores musikbibliotekar Marit S. Juhl fortæller her om et af musikkens blæseinstrumenter og anbefaler et stykke musik, du kan låne på cd, vinyl eller digitalt

Af Marit Skovbakke Juhl

Tags

musik luft

I efteråret fokuserer vi på biblioteket på temaet LUFT, og i den forbindelse er det nærliggende at kigge på de mange blæseinstrumenter, der optræder i musikken. 

Vi afslutter serien med en præsentation af et ensemble (musikgruppe), der udelukkende består af blæsere – nemlig blæserkvintetten!
 

5 x blæsere

Der er igennem tiden skrevet mange klassiske stykker musik for blæserensembler – musikgrupper bestående af mellem to og otte musikere. 

Lad os tage et eksempel: En blæserkvintet rummer fem (kvintet) blæseinstrumenter – ofte en tværfløjte og obo som de højest klingende instrumenter, klarinet og horn i midten, og den dybe fagot som basinstrument. 

Disse fem instrumenter har meget forskelligt udtryk, ligesom de kategoriseres forskelligt: obo, klarinet og fagot er træinstrumenter, tværfløjte og horn messinginstrumenter.
 

Den store danske

Vores danske nationalkomponist, Carl Nielsen, elskede blæseinstrumenter og har skrevet virkelig meget musik af forskellig karakter for netop blæsere.

Billede: Foto af bibliotekar Marit med tilføjelse af instrumenter ved hjælp af AI.