- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Danmark
Kom til en aften med fortællinger om tre eventyrlige kvinder, der har sat spor i verdenshistorien.
Vi har inviteret Line Friis Frederiksen fra Kvindelige Eventyres Klub til at fortælle:
I 1893 forlod Mary Kingsley pladsen som pige i huset i England for at rejse til Vestafrika. Her besteg hun bjerge og boede hos kannibaler – altid iført sin lange, sorte kjole.
I 1932 fløj Amelia Earhart som den første kvinde solo over Atlanten. Fem år senere forsvandt hun sporløst under sit forsøg på at flyve jorden rundt – hendes forsvinden er stadig et mysterium.
Og så er der danske Estrid Bannister Good, der i 1940’erne sad med i Det Danske Råd i London, overlevede en tsunami i Japan, blev fiskerkone i Irland – og var inspirationen til den kendte og filmatiserede roman ”Barbara” af Jørgen-Frantz Jacobsen.
Hør de fantastiske beretninger om de tre kvinders liv – og om den inspiration, vi kan hente i deres fortællinger.
Line Friis Frederiksen er biolog, videnskabsjournalist, forfatter, tv-vært – og eventyrer.
Vin til klubmedlemmer
Hvis du er medlem af Biblioteksklubben, kan du få et glas vin til arrangementet.
Er du ikke medlem, kan du bare melde dig (gratis) ind på aftenen.