100 danmarkshistorier – sædelighedsfejden

"Sædelighedsfejden" af historiker og museumsinspektør Cecilie Bønnelycke er 14. bind i serien "100 danmarkshistorier". På Herlev Bibliotek sætter vi i en række artikler under overskriften "Dyk ned i Danmarkshistorien" fokus på udvalgte bøger fra bogserien af Aarhus Universitetsforlag. Der udkommer én bog om måneden, indtil de 100 bøger på hver 100 sider er på gaden.

Cecilie Bønnelyckes bog er en fortælling, der indeholder både historien om og ikke mindst historien efter, vi opdager, hvordan sædelighedsfejden i 1880'erne fik stor betydning for vores samfund. 

Med bogen forsøger hun at vise, at den seksuelle frigørelse begyndte allerede længe før 1960'erne – som mange ellers mener var startskuddet for debatten om seksualitet.

Et spørgsmål fra smørgrossisten

Scenen er sat: Folketingsvalg, januar 1887. Kulturminister Jacob Scavenius har netop fremført sin valgtale foran 3-4.000 stemmeberettigede mænd.

Efter talen melder en af vælgerne sig med et spørgsmål – som skulle få større betydning, end nogen kunne have forestillet sig.

Spørgsmålet kom egentlig som opfølgning på en af kulturministerens tidligere taler. Her havde han kritiseret den nye frihedstænkning og lagt vægt på, at gamle dyder såsom ægteskabet skulle bestå som den ærværdige institution, det hidtil havde været.

Spørgeren var smørgrossist Carl Conrad Frederik Ingemann-Petersen. Han stillede sig op foran massen af vælgere, der var mødt op den 28. januar 1887, og udtalte:

”Jeg vil nu tillade mig at spørge den danske Folkekirkes Primas, Danmarks Kultusminister, den Mand, der staar i Spidsen for Præster og Lærere her i Landet, om det ikke er at gjøre Nar ad Ægteskabet, om ikke det er at sparke Moral og Religion over Ende, om det ikke er at forhaane baade Gud og Mennesker, naar han, Kirkens øverste Tjener, gaar paa Horehus?”

Seksualitet til offentlig skue

Det blev begyndelsen på sædelighedsfejden. Debatten havde ulmet længe, inden smørgrossistens kritik blev fremlagt, men den havde aldrig nået sin fulde styrke. Nu var tiden inde til at diskutere, hvad god, rigtig og moralsk seksuel adfærd egentlig var.

Med afsæt i denne begivenhed fortæller historiker Cecilie Bønnelycke levende om sædelighedsfejden og dens betydning for eftertiden. Bønnelycke omtaler selv sædelighedsfejden som den første offentlige diskussion om seksualmoral i danmarkshistorien.

Før smørgrossisten fik bægeret til at flyde over, havde alt hvad der foregik under tøjet og ikke mindst under dynerne været betragtet som private sager, der ikke skulle omtales offentligt – men den tid var med ét ovre, og folks seksuelle adfærd var nu pludselig til offentlig debat.

Et aktuelt stykke danmarkshistorie

Selvom sædelighedsfejden tog sin begyndelse for over 100 år siden, er den historiske begivenhed aktuel i 2019. Kønnenes ligestilling bliver fortsat diskuteret og holdningerne til seksualmoral er stadig delte.

Når vi i 2019 – og sikkert også mange år herefter – igen gør spørgsmålet om seksualmoral til centrum for debatten, så bør vi huske ”alle de modige, der i de blufærdige 1880’ere var med til at gøre seksualitet, køn og moral til noget, der kunne og skulle diskuteres i offentligheden.” 

Et godt sted at begynde er at læse om, hvordan hele debatten opstod. Og med Bønnelyckes fremragende bog kan vi nu gøre det på bare 100 sider.