Det skal jeg læse i det nye år
Vores formidler Marianne Damm har allerede en lang læse-ønskeliste for 2025
Af Marianne Damm
Jeg har en lang liste med bøger, som jeg glæder mig til at læse i det nye år. Jeg tænker, at jeg anbefaler nogle af bøgerne på bibliotekets mandagssalon den 3. marts, hvor jeg er medvært – men lad os nu se, hvor langt jeg når, listen er i hvert fald godt blandet.
Her er både noget om søskenderelationer, tredje del af en historisk romanserie, midtvejsovervejelser, en billedbog til højtlæsning for børnebørnene og selvfølgelig et par fagbøger.
Jeg håber, du bliver inspireret af min læseliste. Godt nytår.