100 danmarkshistorier

100 danmarkshistorier – det første fængsel

100 sider om et fængsel. Hvorfor? Det fortæller kulturformidler Gitte Bergendorff Høstbo her

Af Gitte Bergendorff Høstbo

Hvorfor skal man interessere sig for historien om Danmarks første fængsel?
Jo, et fængsel er langt mere end mursten og beton, det fortæller faktisk helt utroligt meget om et samfunds syn på mennesker, forbrydelse, straf, moral og etik.

Bogen "Det første fængsel" er skrevet af socialhistoriker Johan Lund Heinsen, Aalborg Universitet, og er bind nummer syv af forløbig 38 i serien "100 danmarkshistorier".

På Herlev Bibliotek sætter vi i en række artikler under overskriften "Dyk ned i danmarkshistorien" fokus på udvalgte bøger fra bogserien af Aarhus Universitetsforlag. Der udkommer én bog om måneden, indtil de 100 bøger på hver 100 sider er på gaden.

 

Trældom og slaveri

Forfatteren Johan Heinsen burede sig faktisk inde, mens han skrev den spændende fængselshistorie om tvang, frygt og frihedsdrømme. 

Johan Heinsen fortæller:
"Jeg vil gerne fortælle om de mennesker, der oplevede de tidlige danske fængsler, som var nogle af verdens første. Deres skæbner er dramatiske, hvad enten de gravede tunneller eller gemte filer i køjerne. Og deres historier vidner om kampen mellem flugt og sikkerhed."

"Vi har blind tillid til fængslet, som vi ser som en moderne og rationel institution. Men fængslet blev skabt som noget, vi har meget svært ved at identificere os med, nemlig trældom og slaveri. Forskellen mellem vores forestilling om fængsler og de virkelige hændelser er elementært spændende."

 

Tugthuse og arbejderhuse

I 1605 etablerede kong Christian d. 4. det første såkaldte tugthus. Tugthusene var arbejdshuse, hvor både mandlige og kvindelige kriminelle arbejdede og typisk syede uniformer til soldater.

Tugthuset, der lå på Gråbrødre Torv i København, blev udvidet i 1620 med Børnehuset, der var Christian d. 4s personlige projekt. Her satte man gadebørn og andre forældreløse. 

Uærlige fanger blev ikke benådet, men sad livet ud. Disse fanger var også dem, der ofte forsøgte at flygte.
Flåden havde brug for bemanding af pumper og blæsebælge, og under pesten kunne fangerne bruges til at grave grave til de mange lig, som de militære arbejdere ikke brød sig om at udføre.

 

Herløv havde sin egen arrest

Herlev havde også engang sin egen lille arrest, der ovenikøbet var en af landets første. Aresten lå på selve Herløv Kro, hvor landbetjenten Henriksen, der blev kaldt ”Jern Henrik”, klarede pasningen af arresten uden problemer. Der skete normalt ikke mange alvorlige forbrydelser dengang i den lille landsby Herlev.  

Det var som regel kun ved kroballer, at en enkelt fulderik eller to lavede lidt ballade og efter en dag eller to i arresten blev sat fri igen. 
Der har dog tidligere i Herløv været mordbrand og andre skrækkelige forbrydelser, men disse forbrydere blev sendt til fængsler i København.

Desværre brændte kroen den 28. marts 1943 og arresten med. Arresten havde virket som sådan i nogle hundrede år og blev ikke genopbygget.

 

Fra fortid til Foucault

”Det første fængsel” af Johan Heinsen kan kun anbefales. Hans fortælling er spændende, ikke mindst fortællingerne om de indsatte bliver så levende fortalt.

Om de nyere, danske fængsler fortælles der i bogen om Horsens Statsfængsel og Vestre Fængsel, hvor det moderne fængselsvæsen opstod i 1850’erne.

Også endnu nyere og indflydelsesrige tanker om menneske, forbrydelse og straf inddrages gennem idéhistorikeren Michel Foucaults overvejelser om fængsler i 1970'erne. Michael Foucault var radikalt forskellig fra sine forgængeres måder at se fængslerne på.

Skynd dig derfor ind på eReolen, hvor du finder alle bøgerne i serien "100 danmarkshistorier" og altså også Johan Heinsens "Det første fængsel". Mange af bøgerne danner også grundlag for en podcast-serie, du finder samme sted.

Er du ikke vant til at bruge eReolen, finder du vores vejledning her.

 

Meget mere om forbrydere

Som supplement til historierne om de indsatte i "Det første fængsel" vil jeg varmt anbefale bogen ”Forbrydelsens ansigt”, der fortæller forbrydernes historier. Den er skrevet af den eminente professor i historie Poul Duedahl og blev kåret til Årets historiske bog i 2013. Og så har jeg faktisk selv bidraget til bogen sammen med Peter Wodskou Christensen fra Statens Arkiver.

"Forbrydelsens ansigt" er en stor flot bog, der desværre ikke findes som e-bog på eReolen. Men du kan allerede nu reservere bogen og hente den, når biblioteket igen åbner for fysiske udlån.

 

Forbrydere online

Det er vist tydeligt, at jeg er umådelig interesseret i både fængslers og forbryderes historie. Skulle du også have lyst til at dykke ned i gamle forbryderfotos, kan du gøre det på hjemmesiden genealogisk-forlag.dk.

Det er blandt andet interssant at se forbrydernes tøj, for det var det, de gik og levede i til hverdag, der er ikke pyntet på noget. Billederne er et udtryk for, hvad der var vigtigt i samfundet for over 100 år siden, selv hvis man var fattig.

Rigtig god fornøjelse!