Vi anbefaler for voksne

Mandagssalon – novembers anbefalinger

Litteraturformidler Olivia Nedergaard og biblioteksformidler Marianne Damm anbefalede en masse forskellige blandede bogbolsjer til mandagssalon i november

Af Olivia Nedergaard

Hver første mandag i måneden klokken 16.00-17.00 giver to af bibliotekets mest læseglade ansatte deres bud på bøger, du skal læse lige nu. 

Her i november anbefalede litteraturformidler Olivia Nedergaard og biblioteksformidler Marianne Damm en del forskellige bøger – både spritnye romaner, en serie klassiske historiske romaner og én enkelt fagbog.

Vi kom både til 1800-tallets Amerika, Madrid i 2010'erne og Femø-lejren i 1970'erne. Vi kom også forbi Østerbro, Næstved, Sverige og sågar helt til Japan – altså godt rundt om en hel masse gode historier og spændende temaer, som du kan gå på jagt i.