Lad ting lede din læsning

Kasper Hesselbjerg: "Salatfeber", 2015, og "Østersdage", 2017

Kasper Hesselbjerg er både forfatter og billedkunstner, og uanset om han arbejder i ord eller marcipan, beskæftiger han sig med vores forestillinger om genstande og faktiske genstande.

Hvordan stemmer vores forestilling om den perfekte croissant overens med den croissant, man faktisk kan få i Paris? Hvordan hænger pakningen af vores kuffert sammen med forestillingen om den rejse, vi skal til at foretage? Han dvæler ved både ting og forestillinger, og det er fantastisk læsning at få lov at slentre gennem Paris med ham og smage på alt fra østers til bagværk. 
 

Håkan Nesser: "Elleve dage i Berlin", 2016

Livsbekræftende historie om den udviklingshæmmede Arne, der skal rejse alene fra Sverige til Berlin. Her klarer han sig forbløffende godt og får købt et par gule sko, der bliver omdrejningspunkt for resten af bogens lidt magiske og eventyr-inspirerede handling. En roman. man bliver glad af at læse.
 

Anne-Catrine Riebnizky: "Smaragdsliberen", 2018

Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy får hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet efter en smuk nærdødsoplevelse. Han genfinder glæden ved livet i slibningen af en unik, smuk smaragd. Det sker i kontrast til de oplevelser, hans elskede datter og gode muslimske ven i samme periode er ofre for.
 

Edmund de Waal: "Haren med de ravgule øjne", 2011

Fantastisk fortælling om 264 bittesmå japanske figurer, såkaldte netsuker, der bliver samlingsobjekter i en velhavende jødisk familie. Efter Anden Verdenskrigs afslutning er netsukerne stort set det eneste, der har overlevet fra familiens omfattende imperium – men det har de til gengæld på mirakuløs vis også!
 

Orhan Pamuk: "Uskyldens museum", 2008

Istanbul i 1970'erne, Kemal er ulykkeligt forelsket i Füsin, som skal giftes med en anden. I otte år venter han på hende, og på den tid skaber han et museum over sin kærlighed til Füsun. Et museum over de mange genstande, han har samlet fra Füsun. For hver gang, de har set hinanden, har han stjålet af hendes ejendele. Han opbygger en enorm samling af genstande – tøj, cigaretskodder, fotografier, kaffekopper og så videre. Og museet har man siden 2012 kunnet besøge i Istanbul.
 

Ane Riel: "Harpiks", 2015

En rigtig grum, men også smuk fortælling om en dysfunktionel familie med samlermani. Barnet Liv er midtpunkt i en fortælling om loyalitet, død og kærlighed. Midt i hjemmets rod forsøger Liv at navigere i omverdens modsatsrettede opfattelser som rigtigt-forkert, smukt-grimt, ondt-godt.
 

Roope Lipasti: "Udflugt med urne", 2017

To midaldrende brødre har valgt at transportere mormorens afdøde mands urne tværs gennem Finland, hvor asken skal spredes og boet gøres op. Bogen er en tragi-humoristisk road novel, der emmer af skæbner, trekantsdrama, afsked og håb. 
 

Pia Tafdrup: "Synet af lys", 2018

Tafdrup har sat sig for at skrive en digtsamling for hver af vores sanser. ”Synet af lys” er den tredje i serien. Digtene er sanselige digte med fokus på syn og lyd ofte inspireret af genstande, mennesker og stemninger.
 

Dorrit Willumsen: Hele forfatterskabet

Når man taler om ting i litteraturen, er det umuligt at komme uden om Dorrit Willumsen. Gennem hele sit forfatterskab har hun beskrevet interiør, beklædningsgenstande og mad, så det føles som at sidde i den beskrevne stue og smage den besungne flødeskumskage.

I hendes debut, "Knagen", fra 1965 finder man novellen ”Tingene”, hvor en mand møder en kærlighedshungrende kvinde, som han modvilligt lader komme med sig hjem. Her installerer hun sig. Hun fylder op i lejligheden, og han er hele tiden bekymret for, hvad hun foretager sig, når han ikke holder øje med hende. Hun er et kaoselement i hans velordnede univers. Især forstyrrer det ham, at hun piller ved hans udstilling af 53 askebægre.
 

Georges Perec: "Ting", 1965

Samme år som Dorit Willumsens "Knagen" udkom, debuterede Georges Perec i Frankrig med den lille roman "Ting" om det unge par Jerome og Sylvie. De drømmer om, hvordan de ville have levet, hvis de bare havde haft penge nok: gennemført stil, og smilet ville altid være fremme, fed Chesterfield-sofa, italienske sko, tøj fra Armani …

Men i virkeligheden har de ikke nogen idé om, hvad det gode liv vil sige, så det bliver modeblade, møbelkataloger og det forsigtigt venstreorienterede L’Express’, som danner deres opfattelse af progressiv livsstil. De mener at være intellektuelle, men snobber i den grad for borgerligt nips.
 

Nikolaj Stockholm: "Udenfor pesthospitalet", 2018

Digteren har i sin nye digtsamling en vidunderlig besyngelse af en porcelænsklokke – de her, der hænger på vores elledninger. Hør bare: 

Husene i gaden er syet sammen
med stålwirer således at vi folk
i kvarteret bærer strømmen mellem os
og holder gadelamperne i snorlige
rækker så de om aftenen kan lyse
som tusindvis af nattevægtere
med én umådelig krop, ja jeg
betragter porcelænsklokken udenfor
mit vindue som ingen rigtig ser
den er hvid som en knogle og
er aldrig blevet besunget
siden den lå ny og funklende
i sin form på porcelænsfabrikken
som en del af det fuldendte parti (...)