Vi anbefaler for voksne

Litterær sportssommer: Fodbold

Sommeren over giver vi dig anbefalinger af bøger med sport

Af Mads Joakim Skovgaard Holm

Tags

sportssommer sport skønlitteratur

Boldene ruller igen og igen i de tyske arenaer og trækker et utal af røde (og hvide!) tråde bag sig. Som en optrævlet DBU-trøje eller dekonstrueret klaphat; historier og atter historier!

Der skrives for tiden stilsikkert om fodbold, og jeg har en række anbefalinger af bøger med bold:
 

"Christian Eriksens Fald" af Adam Drewes

Fodbold er fællesskab for et helt land ned til den mindste lokalklub. Fodbold kan være en arne i stuen, en brølende fanskare på stadion.

Den 12. juni 2021 blev fodbold en folketragedie, da den danske stjernespiller Christian Eriksen faldt omkuld. I bogen "Christian Eriksens Fald" bliver vi ført gennem mediernes udtalelser, smukt spundet sammen til en fortælling om samfundssind og faldet som noget næsten overnaturligt.
 

"Fodboldenglen" Hans-Jørgen Nielsen

"Foldboldenglen" fra 1979 er en beretning fra 60’ernes ungdom og dækker alt fra tidens modsætningsforhold, som borgerskab versus arbejderklasse, til kvindefrigørelse og ja, fodbold. Der trækkes tråde til politik, sociale forhold og de personlige erfaringer i et intenst og nærværende sprog. Det er en poetisk selvransagelse, et generationsbillede og en klassiker!
 

"Drenge græder ikke" af Carl-Christian Okking

En autentisk skildring af og fra ungdommens barske elitesportsmiljø. Dybt relaterbar og et væsentligt bidrag til diskussionen om maskuline fællesskaber og succesens skyggesider. 

For alle, der interesserer sig for fodbold. 
 

"Drømme i tynd luft" af Michael Magnus Nybrandt

Den rørende og smukke fortælling om tilblivelsen af det tibetanske landshold og om det, sport kan: forene. 

En fredelig og utraditionel frihedskamp, som jeg læste i ét hug. En nødvendig læseoplevelse.
 

Læs mere om og reservér bøgerne her: