Voksenarrangementer

Produceraften i oktober

Kasper Høgenhav fra Moremax Studios har fokus på mix og mastering
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Danmark

Kasper Høgenhav er sound engineer i Moremax Studios og Audio Resort og vil denne produceraften fortælle om sin tilgang til forskellige dele af mix og mastering.

Om mix vil Kasper blandt andet sætte fokus på udformning af landskab, der er afgørende for genre, følelse og udtryk i musikken.
Kasper kommer også ind på, hvordan man gør musikken mere personlig.

I relation til mastering vil Kasper blandt andet fortælle om perspektivering til andre sange, og hvordan man kan fremhæve forskellige elementer i sangen for at fremme den bedst muligt.

Kasper Høgenhav har arbejdet professionelt med lyd i fire år og laver alt fra indspilning og produktion til mixing og mastering. Kasper har blandt andet lavet indspilningsteknikker for nogle af Danmarks største rappere, mixning af tegnefilm for Netflix, samt generel mixning og mastering for mange forskellige både veletablerede, men også mange upcoming artister.

 

Om produceraftener i 2730 Demoteket

Vores produceraftener er musikkens svar på læse- og skrivekredse. 

Sammen udforsker vi alle dele af musikproduktion og deler ud af egne projekter og erfaringer. Et nærværende og tæt musikfællesskab.